26. juli 25: Port McNeill – Telegraph Cove

25 minutters kørsel var alt, hvad vi skulle igennem i dag. Det var en kort tur, men alligevel tog den lang tid. Det var en lille landevej, der førte os på vej, og vi havde hørt, at man kunne være heldig at se ‘wildlife’ undervejs, så vi kørte langsomt. Der gik ikke lang tid, før vi så ørne svæve over trætoppene. Først én havørn. Efter lidt tid så vi nogle stykker svæve sammen.

Da vi nåede endnu længere ad den blødt svingende og hastigt stigende og faldende vej, så vi, at der på himlen over os hang 5 ørne og svævede. Blødt glidende, søgende, jagende. Et rovdyrs blik og bevægelser pakket ind i et smukt ydre.

Det føltes som et hemmeligt sted, vi nærmede os. Telegraph Cove bød os velkommen med et lille undseligt skilt, der viste os vej mod vores campingplads. Jeg havde booket en plads, så vi skulle bo i skoven fremfor i selve byen, og jeg vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente, for på nettet stod der ikke så meget om campingpladsen.

Det var virkelig et hemmeligt sted, skjult bag høje træer og buske. Det føltes som en regnskov. Fugtig og frodig og overdådig. Bregner, der mosede sig op fra skovbunden som små propel-arme, dækkede mosset i skovbunden. Slyngplanterne, der insisterende tvang sig frem og op. Gamle ceder- og fyrretræer med grønt ‘skæg’ på grenene, der gemte på mange års sandheder. Charmerende og lidt ærefrygtindgydende. Sådan en sted, hvor du instinktivt føler, at du bør dæmpe stemmen, fordi du befinder dig et sted, der føles som en kirke.

Fra det fjerneste punkt på campingpladsen fandt vi en hemmelig sti. Stien førte os ud på ‘Bausa Cove Trail’, som vi naturligvis var nødt til at følge. Pludselig åbnede skoven sig foran os, og en lille vig kom til syne – som i en scene fra ‘Robinson Crusoe’. Vi nød stilheden og skønheden, og vi havde tid til at sidde og nyde og bare tage det hele ind.

Tilbage på campingpladsen besluttede vi, at det var tid til at besøge byen Telegraph Cove. Vi gik den korte tur dertil, og det tog os 15 minutter i sindigt tempo. Man kunne lige nå en snak om løst og fast, mens vi ladede op til næste oplevelse.

Telegraph Cove var i den grad et besøg værd. Byen står bogstaveligt talt på stikker (eller pæle), og havnen har charme og en hel masse historie. Byen var egentlig ikke rigtig en by, men et savværk, og det var det, byen opstod omkring. I dag er den et meget charmerende bekendtskab med hyggelige spisesteder og en utroligt smuk havnefront med et stort kajanlæg på pæle.

Tilbage på campingpladsen faldt vi i en tidslomme, hvor vi kunne slappe lidt af, mens vi forberedte os på en lang køretur til British Columbias ældste nationalpark dagen efter. Det var, mens vi var i denne tidslomme, at jeg fik en overordentlig god idé… for hvad med at tage ‘marguerit-ruten’??? 😅😬🫣