Vinden stod næsten stille. Det var varmt, og den svage brise, der indimellem sendte en svalende vind i vores retning, var ikke nok til at køle os. Vi ville besøge K’San Historical Site og K’San Museum, der lå lige ved siden af campingpladsen, men vi skulle lige tage tilløb.
Vi nåede kun hen til indgangsstedet, før vi var klar over, at det nok skulle blive interessant. Vi valgte at købe en guidet tour, for det var den eneste måde, man kunne få adgang til grundens bygninger. Selve museet betalte man ikke for at se – kun hvis man ville give en donation.
Den guidede tur kostede sølle 15$ pr. person, og det vil sige 75kr. Vores guide præsenterede sig selv som en del af de “indigenous”, altså de indfødte. Hun tilhørte frøerne, nemlig ‘the frog clan”. Hendes drengebørn bliver ikke frøer, for når de bliver gift, følger de deres kones klan. Hun havde også døtre, og de bliver i frø-klanen, og de tilfører mænd og børn og dermed liv og fællesskab, sammenhold og kunnen.
Først så vi ‘the clan house’, klanernes hus. Det var en stor bygning, men ville i virkeligheden være meget større, fordi den skulle kunne rumme op mod 60 klaner, som boede, arbejdede og sov sammen.
Dernæst så vi ‘the smoke house’, som var en form for ‘højtidelighedernes hus’, hvor man spiste sammen, holdt en slags teaterstykker for hinanden, og man sørgede sammen, når et klanmedlem gik bort.
Til sidst så vi et hus, der nærmest var en slags udstillingshus, hvor høvdingens ceremonielle dragter var udstillet sammen med hans kobberskjold. Der var udstillet masker, der blev brugt til teaterstykker, og det var ofte masker, der viste en udvikling fra et stadie til et andet.
Da vi var ved at være færdige, fortalte vores guide i en sidebemærkning, at der kun var ca. 3% tilbage af det oprindelige folk, der mestrede sproget. Vi prøvede forsigtigt at spørge ind til det, for vi har tidligere erfaret, at det er et meget følsomt emne. Hun fortalte, at da hun var barn, kom ‘de sorte biler’ (= politibiler) kørende ind i de indfødtes landsbyer, hvor de med magt tog børnene ud af deres forældres arme og anbragte dem på ‘the residential schools’ (= kostskoler). Nogle af børnene kom hjem om sommeren på besøg, andre ikke. Nogle kom aldrig hjem igen. Der er sidenhen fundet massegrave ved nogle af skolerne, hvilket er et faktum, der har slået dybe skår i de indfødtes historie og selvfølelse.
I et liv blandt ‘the indegenous’ var der ikke penge. Det handlede ikke om materielle værdier, men om evner, der blev nedarvet og videreudviklet og styrket. Det handlede om stærk spiritualitet og samhørighed mennesker imellem, men også mellem mennesker og dyr og endda mennesker og verden, ja, universet. I museet stod der: “Our ancestors had an abundance” (= vores forfædre havde i overflod)”, virkede som et næsten nostalgisk og kærligt drømmende og tilbageskuende perpektiv på en tid før ‘the newcomers’, altså de ikke-indfødte, og før kostskolerne, volden, narkoen og det tomme materielle liv.
Vi tog afsked med K’San og kørte mod Ferry Island Campground, der lå i nærheden af byen Terrace. Vi havde i omegnen af 140 km, og turen var som vanligt smuk. Der var få biler på vejene, men dem, der var, var store lastbiler og pick-up trucks. Der var langt mellem turisterne, ja, der var generelt langt imellem andre trafikanter. Det giver en helt anden oplevelse, og man fornemmer størrelsen af dette land, hvis primære beboere trods alt er bævere, bjørne og elge.
I byen Terrace lå der et kæmpe Walmart supermarked, og vi manglede lidt proviant. Besøget i butikken gav anledning til et grin, for aldrig har jeg da set ordene ‘McDonald’s’ og ‘apotek’ forbundet på denne måde. Når det er sagt, så er det bestemt ikke junkfood-‘restauranter’, vi ser mest herovre. Man kan godt støve en McD’s eller en KFC op, men de ligger måske i en baggård et sted og virker ikke særligt besøgte.
Da vi ankom til Ferry Island Campground, viste det sig at være et charmerende sted. Det var en ø, vi boede på, eller i hvert fald en halvø. Vores campingplads lå mellem høje træer, der skyggede for solen og gav os kærkommen kølig skygge i en ellers voldsom varme på ca. 30 grader. Aftenen blev ikke lang, for vi var alle trætte efter dagens mange indtryk og varmens heftige påvirkning.
Canada 