Cirka 550 km skulle vi tilbagelægge i dag, så det blev en lang dag på kontoret. Vi stod tidligt op. Vækkeuret ringede allerede kl. 0730, og så var det farvel til Whistler Campground. Hvad, der var værre, var, at det også var et farvel til Jasper Nationalpark, som vi slet ikke var klar til at forlade. Faktisk har vi kun været i den allersydligste del af den, og man kan kun drømme om, hvad der er af dyreliv og smukke steder i resten.
Det regnede, og vejrudsigten sagde heldagsregn, så på den måde var det faktisk fint, at vi skulle køre hele dagen. Vi havde kun kørt ganske kort, men vi havde dog forladt nationalparken, da to coyotes, altså prærieulve, passerede vejen. Det gik stærkt, og vi nåede ikke at tage billeder. De var for store og ‘firkantede’ til at være ræve, og for små til at være ulve. Og så havde de den der gråligbrune farve. Vi kiggede på hinanden, og blikkene sagde det hele.
Derudover var turen til Sowchea Bay begivenhedsløs. Landskabet forandrede sig, og vi forlod de smukke forrevne bjerge, da vi kørte mod nordvest, væk fra Rocky Mountains. Vi kørte gennem massive skovarealer, der med sine høje og tætte graner skjuler en verden, som ikke er for menneskeøjne. ‘The wildlife’ trives derinde, hvor det endnu er i fred for vores nysgerrige og påtrængende blikke. Køreturen blev mere flad, men vi kunne se ‘The Cariboo Mountains’ følge os på sidelinjen, mens vi kørte ad Trans-Canada Highway 16.
Til sidst nåede vi vores destination. Jeg har booket stedet for lang tid siden gennem British Columbia, som ejer og bestyrer en række ‘provincial parks’, hvor man kan campere. Pladserne er ofte meget smukt beliggende og har ordentlige, men ofte få, faciliteter. De er også ret billige at booke.
Stedet var magisk. En ting var, at regnen stoppede, da vi nærmede os. Noget andet var, at vores plads lå lige ned til den smukkeste sø. Faktisk holdt vi med bagenden af camperen lige i vandkanten. Det blev til en dukkert for næsten alle i det klareste vand, hvor solen blinkede og glimtede og slog smut henover de små bølger, som vores kroppe skabte, når de brød vandet.
Regnen tog til igen, men det betød ingenting. Vi havde fået en energiindsprøjtning, og vi trak os tilbage til camperen, hvor vi kunne hygge med kortspil, terninger og det sædvanlige, hyggelige snyd og bedrag.
Canada 