Bjørnealarm! Jeg kan lige så godt breake dagens allerstørste oplevelse – vi så en vaskeægte, levende, vild bjørn. Måske en sortbjørn, men vi er ikke helt sikre. På disse kanter findes der to store bjørne; grizzlyer og sortbjørn. Parks Canada har udgivet en folder, der hedder ‘bear smart’, og den handler om bjørne, hvordan man kender dem fra hinanden, og hvilke forholdsregler man skal træffe for at ungå et møde med dem. Der står også, hvad man skal gøre, hvis man alligevel møder dem.
I den folder står der, at grizzlyer kendes ved en udtalt ‘pukkel’ over skuldrene, rundede ører, grise-tryne, kløer på ca. 7-10 cm (😬), typisk lidt større end sortbjørne. Sortbjørne har spidse ører, hundesnude og kløer på ca. 2,5 cm.
Bjørne er sky og ønsker ikke at møde mennesker. Derfor bør man gå i grupper og snakke/larme lidt, hvis man skal ud på trails. Man kan f.eks. gå med bjørneklokker. Hvis man møder én, skal man være rolig, ikke kigge den i øjnene og give bjørnen en udvej.
Hvis bjørnen angriber, er det ikke så godt. Den angriber, fordi den ser dig som en trussel, så det er et forsvarsangreb, og det varer typisk ‘kun’ et par minutter. Måske er du ved et uheld kommet for tæt på dens unger. Hvis du bliver angrebet af en grizzly, skal du spille død. Kast dig på maven. Kæmp ikke tilbage – den bliver kun mere vred. Hvis angrebet varer mere end et par minutter, er det måske skiftet fra forsvar til angreb – den ser dig som et bytte. Det er heller ikke så godt.
Hvis du bliver angrebet af en sortbjørn, er det virkelig slet ikke så godt. De fleste sortbjørnsangreb sker, fordi den ser dig som et bytte. Du skal ikke spille død – det virker ikke. Flygt ind i en bil eller bygning, hvis muligt. Du kan godt klatre op i et træ, men du skal vide, at sortbjørne er formidable klatrere. Den bedste løsning er derfor måske at kæmpe så heftigt mod den, som du kan. Måske virker det… 😅
I Jasper oplever vi en helt anden tone omkring vilde dyr, end vi gjorde i Banff. I Jasper lægger man ikke skjul på, at det er ens eget ansvar at sørge for, at man har styr på sit grej. Hvis man bliver angrebet, er man selv skyld i det.
Jeg filmede ‘vores’ bjørn, som vi så inde fra bilen. Jeg synes, du skal høre den uden lyd, for jeg lyder ærlig talt lidt skinger 😂
Nå, men dagen startede faktisk slet ikke med bjørnen. Den startede med endnu en sø – eller faktisk to. Vi ville besøge ‘Medicine Lake’ og derefter den ikoniske og gennemfotograferede ‘Maligne Lake’. Sidstnævnte er en turistmagnet, og i guidebøgerne stod der, at man kunne forvente trafik- og parkeringskaos. Vi var heldige, for vi oplevede ingen af delene, men alle de 3 store parkeringspladser var fyldt. Det mærkelige var, at selvom der måtte være mange mennesker derude efter bilmængden at dømme, så mødte vi kun ganske få. Vi gik ‘Mary Schäfer Trail’, og det var et fint loop på ca. 3-4 km.
På vejen retur gjorde vi holdt og så en ørnerede på laaang afstand. Det var et ‘bald eagle’-par, der havde bygget en rede i et højt træ. Gennem en kikkert kunne vi se den ene hvidhovede havørn sidde og vogte.
Nedenfor reden så vi en bæver ligge og slikke sol på stenene. Den var nærmest ligeglad med folk og lod sig fotografere, mens den slangede sig dovent og sugede solstråler ind i den våde, olie-agtige pels.
Det var faktisk først efter Medicine Lake, Maligne Lake, havørnepar og bæver, at vi så bjørnen, og alligevel var det ‘vores’ bjørn, der tog prisen. Og så var dagen slet ikke slut endnu…
Fra bjørnemødet kørte vi videre mod byen ‘Miette’, for de skulle have nogle berømte ‘hot springs’. På vejen så vi vilde bjerggeder og hjorte, der græssede i siden af vejen. Miette var en virkelig dejlig oplevelse, og da vi endelig var færdige med at ligge i blød, var klokken blevet 21. Vi kørte tilbage til Jasper helt blødgjorte og nyvaskede, og vi var trætte. Aftenen blev kort, for vi vidste, at morgendagen også ville blive lang og strabadserende.
Canada 