Vi vågnede til lyden af regn. Himlen var mørk, og skyerne stod lavt over bjergene. Jorden emmede, og ikke en vind rørte sig. Det var faktisk et enormt hyggeligt vejr, hvis man ikke havde nogen planer. Problemet var bare, at det havde vi.
Vi ville gerne besøge Icefield Centre. Vi ville gerne nyde den smukke udsigt mod gletsjerne, men det ville ikke være muligt i dette vejr. Til alt held havde vi mulighed for at udskyde besøget hos Icefield Centre en dag, og så måtte vi bare krydse fingre for godt vejr i morgen.
Vi kørte derfor de 30 km nordpå fra Silverhorn Creek til Thompson Creek for at tjekke ind på vores nye campingplads, som lå lige uden for Banff Nationalpark, og dermed også i Alberta og ikke i British Columbia.
Da vi kom frem, mente vi, at regnvejret kaldte på pandekager og hygge, så sådan blev det. Vi bagte masser af pandekager, og så blev camperen atter omdannet til en spillebule.
Pandekager og hygge kan altid gøre en god dag meget bedre, og sådan blev det også denne gang. Regnvejret stoppede med et trylleslag, og solen skubbede skubbede skyerne til side, og med ét kom varmen.
Vi vovede os ud i solen, for vi ville ud og udforske. I første hug mødte vi denne her, så bjørnesprayen kom med i lommen…
Nå nå. Vi ville alligevel på eventyr, og vi havde fået et godt øje til en trailtur til Thompson Creek Falls. Det var en fantastisk tur, hvor solen holdt sit løfte og vedblev med at sende sine varme kærtegn ned over os og skoven.
Alligevel var det også en øjenåbner. Vi har læst og hørt meget om ‘wildfires’ (skovbrande), men vi har ikke set konsekvenserne af dem. Det så vi her. Masser af træer stod og lå som sodsværtede vidnedsbyrd om, hvad der sker, når ilden bryder ud. Vi har lært, at skovbrande er en nødvendig del af økosystemet i disse kæmpe skovområder, men det virker alligevel voldsomt, når man ser effekterne.
Canada 