Vi skulle flytte. Det var en stor ting, for vi skulle faktisk også krydse flere nationalparker og forlade Rocky Mountains. Vi sagde farvel til Banff Nationalpark for en kort bemærkning, og vi sagde samtidig goddag til Kootenay og Yoho Nationalpark.
Køreturen blev spektakulær som ventet, og vi kom ikke til at hvile øjnene et øjeblik. Det ene ubegribeligt smukke indtryk overtog det næste, og de grønne skove gled over i grå bjerge, som igen blev til sneklædte bjergtoppe.
Alt er stort herovre. Om det er bjergene, dalene, lastbilerne eller butikkerne er et fedt. Vores autocamper, som er kæmpestor, er som et tinyhouse sammenlignet med deres. Forleden så vi en autocamper på størrelse med en af de store dobbeltdækkerbusser, og så havde den en kæmpestor og funklende ny Dodge RAM pick-up på slæb – og den slags er helt normalt. Deres autocampere har også en anden feature, som er, at flere sektioner kan gøres bredere. Der er altså en form for udtræk i siderne. Det betyder også, at det nærmest er en smule skræmmende at køre på motorvejen, for selv lastbilernes motorstyrke er større end vores, og vi bliver overhalet i et væk.
I stedet for motorvejen valgte vi at køre turen ad Bow Valley Parkway, som er kendt for at være en smuk og stille tur, hvor der er masser af ‘wildlife’. For at gøre en fantastisk tur endnu bedre ville vi stoppe ved Johnston Canyon i Yoho Nationalpark for at gå ‘Johnston Trail’ ud til nogle spektakulære vandfald. Gåturen i sig selv var smuk og sjov, fordi ruten lå klos op ad floden og nogle steder var bygget som en form for udhæng på klippen.
Mængden af turister var ubegribelig, og det gjorde faktisk hele oplevelsen mindre interessant. Vi måtte ‘springe buk’ for at komme frem – udenom familier med små børn og dårligt gående, folk der holdt pause og folk, der bare var utroligt dårlige til at give plads til andre. Da vi endelig kom frem til vandfaldene måtte vi stå i kø i en halv time for at kunne se det. Alle skulle have selfies – også vi 😅
Bagefter kørte vi til Golden, som var målet for dagens køretur. Vi fandt et supermarked og handlede, hvad vi skulle bruge. Priserne er lidt over de danske, men supermarkederne er store (selvfølgelig) og velassorterede, så det er ingen sag at lade sig friste. Bagefter skulle vi blot køre den korte vej til vores campingplads, som hedder Whispering Spruce Campground, og så var det tid til en velfortjent fyraftensøl.
Canada 