Vores tidsplan i dag er urealistisk optimistisk. Men… som alle ved, står lykken den kække bi.
Fordi vi har tilkøbt ‘Early Departure’ hos Cruise Canada, som er vores autocamper-firma, var aftalen, at vi skulle hentes af en Uber ved hotellet tidligst muligt, og det var kl. 0900. Af samme årsag stod vi klar til afhentning på det aftalte tidspunkt med vores kæmpe mængder af bagage. Jeg havde været grundig med at forklare Cruise Canada, at vi altså var 6 personer med megen bagage, så de skulle sende en stor bil. “Ja ja, selvfølgelig,” sagde de.
Uber’en kom ikke til tiden, og vi måtte vente 1/2 time, før den kom. Da den så endelig ankom, var det en helt almindelig personbil.
Hos Cruise Canada gik det glat, og vi fik udleveret vores sneglehus uden problemer. ‘Sneglehus’ er faktisk en helt forkert betegnelse, for det er simpelthen gigantisk. Meget større end den autocamper, vi havde i New Zealand, og den var virkelig stor. Nå, men da Silje og Elias i mellemtiden er vokset betragteligt, er det måske meget passende, at camperen er vokset proportionelt.
Lige så snart vi havde losset bagagen i bilen, kørte vi. Camperen kørte godt, og den viste sig faktisk hurtigt at være væsentligt mere behagelig end den newzealandske. Meget mindre støj, bedre sæder og flere siddemuligheder.
Vi ankom til Mountainview Campground øst for Calgary i fornuftig tid kl. 1055. Alt var godt. Vi fik vores campingplads, og så kunne vi lige så godt købe pladser til shuttlebussen til Stampede. “Altså den kl. 17?” spugte hun? Nej, den kl. 12, sagde jeg. “Jamen, den afgang har vi flyttet. Nu afgår den kl. 11.” Øhhh. Åh nej. Med hvinende dæk og håndbremsevending smed vi camperen ind på sin plads, og så benede vi afsted til bussen, og kl. 1105 sad vi ombord, klar til afgang. Pyha.
Bussen, som var en af de der charmerende gamle gule skolebusser, bumlede os ind til Stampede. Jo nærmere vi kom, jo mere forstod vi, hvad det var for noget. Der var mennesker alle vegne. Der var koncerter, speak i højttalere, cowboys, cowgirls, hundeshows og endda indianere (eller First Nations, som det hedder her). Det var overvældende, og det var alt for meget.
Vi flygtede. Væk fra virvaret af flagrende cowboykjoler, bippen og båtten fra taktfast dunkende maskiner, blinkende lyskæder og snakkende festglade mennesker. Vi flygtede ud i Calgarys gader, og vi var blevet sultne og lidt udmattede af Stampede. Et kinesisk supermarked dukkede op som et fatamorgana foran os, og vi fik hvilet benene og derudover en anderledes madoplevelse.
Da vi senere vendte tilbage til Stampede, var det for at indløse en oplevelse, og pengene på “Stampede Eveningshow” var godt givet ud. Hestevognsvæddeløb, countrysang, tryllekunster på nattehimlen og det vildeste fyrværkeri, jeg nogensinde har set. Det var langvarigt, eksplosivt farverigt og overdådigt. Det var også det sidste, vi kunne fylde ind i en i forvejen overfyldt dag 🎊
Canada 